En europæisk kodeks for god gang
Koder for god gang findes i mange lande. Det er hverken muligt eller ønskeligt at forsøge at harmonisere disse koder. De har udviklet sig over lange perioder af historien og er ofte baseret på erfaring og praksis. I nogle lande går man for eksempel i store grupper, mens små grupper eller familier i andre er den normale måde at gå på. I nogle lande er det populært at bære store rygsække til gåture over flere dage, mens i andre tages dagsture uden særlig vægt på ryggen. I nogle lande er man forpligtet til at holde sig strengt til en gangsti, mens man i andre er fri for at komme ind i åbent landskab.
Denne europæiske kodeks for god gang er ikke beregnet til at erstatte eksisterende nationale koder eller standarder. Vores indsats er at spore almindelig god praksis for at give vandrere et udgangspunkt for at tilpasse deres gang i andre europæiske lande.
- Vores fælles europæiske arv er præget af mangfoldighed, som vi ser som en skat. Vores mål er at opdage Europa i det tempo, der falder mest naturligt for mennesker, nemlig at gå.
- At gå betyder meget forskellige ting i forskellige lande. Walking har udviklet sig i sammenhæng med forskellige kulturer. Vi vil gerne lære, hvad det at gå vil sige i det land, vi færdes i, og ønsker at respektere dette.
- Vi ønsker at lære, hvilke adgangsregler der findes i den særlige region, hvor vi har til hensigt at gå.
- Vi vil gerne tilgå natur og kultur med et åbent sind og forsøge at lære uden fordomme.
- Når vi går, respekterer vi andres ejendom og undgår enhver forstyrrelse og ødelæggelse. Vi efterlader ikke affald.
- Vi ønsker at tage hensyn til dyr og dyreliv og undgå at forstyrre dem i deres naturlige omgivelser. Vi efterlader blomster og planter, hvor de vokser.
- Alle har ret til at nyde naturens skønheder. Vi skal undgå at kritisere andre vandrere og brugere af gangstier, som måske følger andre regler end dem, vi tager med hjemmefra.
Walking Commission ERA, 2002